Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opretholde en funktionel side. Du kan læse mere om vores cookies her.

Bæredygtige kontormøbler Ring på 43 99 32 32 Skriv til creativ@creativ.dk Besøg vores showroom Cookies- og privatlivspolitik
Dine indkøb00,00 DKK

0

Hvad bør man have in mente, når man køber klapstole

En klapstol er nok en af de mest alsidige stole, der fungerer fortræffeligt, når det kommer til at samle flest mulige mennesker, hvor det skal være muligt at omrokere stolepladserne og let tage stolene væk igen. Klapstole kan bruges i utrolig mange kontekster, hvad end om det er som siddeplads til en forsamling i festligt lag, en konference hvor man skal sidde mange hundrede mennesker eller den – værste fald – skal redde dagen som supplerende stol, når man ikke har nok stole til alle i forsamlingen.

Med sine mange muligheder kan en klapstol altså dække mange siddebehov, man måtte have på kontoret og sågar i hjemmet. Men for at finde den helt rette klapstol er der nogle aspekter, man gør sig klogt ved at have for øje, når man skal udvælge den rigtige model. I denne artikel får du en række råd, der kan gøre det lettere for dig at vælge den rette klapstol til dit behov.

Hvordan tjener en klapstol dig bedst
Inden vi vil udrede de specifikke aspekter, der er værd at have in mente, vil vi først kaste lys på, hvordan klapstolen fungerer bedst – og samtidig hvordan du bedst tjenes ikke at bruge stolen.

Klapstole adskiller sig fra de fleste typiske stole, du ellers finder på kontoret. Som tidligere nævnt er deres lette og kompakte design bygget til at kunne let samle en masse folk indenfor en begrænset tidsperiode. Aspekter såsom komfort og ergonomi er ikke klapstolens spidskompetence. Der findes modeller man kan sidde ganske komfortabelt på, men en klapstol vil ikke permanent kunne erstatte den traditionelle kontorstol. Klapstolens force er derimod dens størrelse og praktiske fordele. Med deres evne til at hurtigt kunne foldes sammen og blive stablet eller samlet på kompakt vis giver det praktiske forsamlingsmuligheder, som et hvert kontor kunne få stor gavn af.

Hvilken type klapstol er den rette for mig?
Nu hvor vi har fået præciseret, hvornår en klapstol gavner en bedst muligt, kan vi begynde at tale om, hvordan du udvælger den type klapstol, der passer dig bedst. Der findes tre typer materiale, som klapstole som oftest bliver fremstillet i; stål, plastik og træ. Hvad end stolen er lavet af, følger der visse kvalitetskendsgerninger med, som materialet tilfører stolen. Stålklapstole er eksempelvis et yderst holdbart valg, eftersom det er det mest hårdføre af disse tre typer, hvorfor en klapstol med stålstel vil have en fordelagtig holdbarhed, der giver den længere levetid på dit kontor. Klapstole af plastik gør dem endnu lettere at bære rundt på, og de kan let rengøres efter brug. Klapstole af træs største fordel er deres udseende. Trælooket kan være en stor æstetisk faktor, hvis dette passer bedre ind i ens indretning.

Hos Creativ har vi et stort udvalg af klapstole, der har stel lavet af stål med plastik ryglæn og sæde. På denne måde får du klapstole i god kvalitet, der er robuste men samtidig lette at transportere.

Komfort – polstring på klapstole
Selvom klapstolens fungerer bedst i kortere brug, kommer man ikke udenom at siddeoplevelsen er enorm vigtig for enhver stol, man erhverver sig. Selv med alle sine praktiske fordele, må man ej forglemme, hvor vital komforten er, når man skal sidde på en stol. Her kan man overveje at kigge på dimensionerne af røglænet og sædet, så man forsikre sig, at man finder en stol, der har en adækvat størrelse, man kan sidde komfortabelt på. Klapstole findes derudover med eller uden polstring på ryglænet og sædet. Polstringens taktile oplevelse kan differentiere alt efter, om polstringshylstret er lavet af stof eller vinyl, så her er det værd at have for øje, hvorvidt man har nogle præferencer til, hvad man føler er rarest stof at have på sine møbler. Vinyl kommer også med den fordel, at det egner sig bedre udendørs, eftersom det er mindre modtagelig overfor den slags vandskader, som regn kan påføre stolen. Dertil er den også lettere at rengøre end stofhylstre er. Derfor er der visse fordele ved at vælge klapstole med polstrings hylstre af vinyl. Herved er det op til en selv at vurdere, hvorvidt disse forcer opvejer ens smag og behag, hvis man nu finder stofhylstrene flottere eller mere komfortabelt at sidde på.

Opbevaring
Som nævnt er en af de største fordele ved klapstole deres mulighed for at kunne kompakt stable og samle de sammenklappede stole, så de ikke optager for meget af den ellers værdifulde plads, man har tilgængelig på kontoret. Klapstole kan alt efter producent klappes sammen og samles på vidt forskellige måder. Nogle producenter har i deres design af stolen medtænkt, hvordan man stabilt kan samle sin samling af klapstole i en bunke. Dette ville være sværere at gøre, hvis man har en masse typer klapstole produceret af et væld af forskellige producenter, da stolenes former og størrelser kan gøre det mindre stabilt og sværere at samle. Eventuel forkert håndtering af stolene kan potentielt medføre skader til dem. Derfor er værd at overveje, om man bør kun have én type stol, så man lettere kan bruge fordelene.

Hvad der også er værd at nævne i forhold til opbevaring af klapstole, og som vi i særdeleshed kan anbefale at man har in mente i sin overvejelsesproces, det er fordelen i at have et stolebur. Med et stolebur kan du let opbevare og transportere større mængder af klapstole til og fra det specifikke område, man ønsker at forsamle flere mennesker ved. Man sparer meget tid og energi ved at bruge et stolebur, da man undgår at skulle gå flere omgange for at kunne opsætte stolene på deres specifikke position. Samtidig kan et stolebur også hjælpe en med at give klapstolene et specifikt sted, de kan sættes til opbevaring, så de ikke står spredt over flere lokaler på kontoret.

Når man er på udkig efter et sæt klapstole skal man derfor overveje materialet, den er lavet af, opbevaringsmulighederne, hvordan man ønsker den skal se ud, og om stolen er komfortabel nok til det formål, den skal tjene. Her hos Creativ har vi mange kvalitetsklapstole og stolebure, der med deres forskellige former og stilarter kan tjene mange kontorer vel. Med disse overvejelsespunkter kan du tage et kig på vores sortiment og finde din nye model af klapstole.
<-- Tilbage