Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opretholde en funktionel side. Du kan læse mere om vores cookies her.

Bæredygtige kontormøbler Ring på 43 99 32 32 Skriv til creativ@creativ.dk Besøg vores showroom Cookies- og privatlivspolitik
Dine indkøb00,00 DKK

0

Hvorfor en Herman Miller Aeron kunne være din næste kontorstol

Du står måske i den situation, at du er på udkig efter en ny kontorstol, og i givet fald kan det være svært at finde ud af, hvilken en der er den rette til dit behov. Hvad end det er til hjemmet eller til kontoret er en god kontorstol vital, da det er dét møbel, der er ansvarlig for din komfort i løbet af de mange timer, du sidder lænet ind over skrivebordet.

Der kan være mange faktorer, man skal overveje i valget heraf: design, ergonomi, materialevalg og funktionalitet. Ved det sidstnævnte har vi her hos Creativ.dk på forhånd lavet en guide over de mest essentielle funktioner i en kontorstol, som kan hjælpe dig med at identificere, hvilke funktioner du bør være på udkig efter, når du vælger en kontorstol. Hos Creativ.dk har vi et stort sortiment af kontorstole, der kan fås både fra ny og refurbished – også kaldt upcyclet. I denne artikel vil vi dog dykke nærmere ned i, hvordan kontorstolen Aeron fra Herman Miller udmærker sig indenfor de ovenstående fire faktorer.

Hyldet og Prisvindende design
Da stolen kom på markedet for snart 30 år siden tilbage i 1994, medførte det en ergonomisk revolution, der nu er blevet den gyldne standard indenfor siddekomfort i alskens kontorlandskaber. Designet med et væld af krops- og siddepositurstyper in mente og hædret for sin stoleryg, der imiterer rygsøjlens kurver. Disse designvalg viser tydeligt de mange års research, som designerne Bill Stumpf og Don Chadwick lagde i aeron-stolen. Siden dengang og helt op til nu har Herman Millers Aeron-kontorstol vundet internationale, ærværdige priser indenfor designverdenen. Stolens design anerkendes sågar indenfor kunstverdenen, da den er udstillet hos Museum of Modern Art (MoMA) i New York. Selv indenfor popkulturen har stolen gjort sit indtag. I et afsnit af The Simpsons fra 2005 skildres Gud siddende på en Aeron-kontorstol.

Ergonomi
En stol bør bevæge sig alt efter, hvordan kroppen bevæger sig. Ved brugen af kontorstolen bør man kunne bevæge sig frit og ubevidst fra arbejdsopgaver ved skrivebordet til mere afslappede eller interaktive stillinger. Derfor har Herman Miller designet deres kontorstol, så den kan komplementere de alskens siddepositioner, man kan indtage sig i løbet af en lang dag på kontoret.
Aeron designet er applauderet for inkorporationen af trykkortlægningsteknologier, der måler fordelingen af vægten over ens stols ryglæn og sædeplade, så stolen korrigerer trykket efter den faktiske brug af stolen. Herman Miller har undersøgt kinematikken ved brugen af kontorstole til bunds for at opstille ergonomiske kriterier i designprocessen for Aeron-stolen. Undersøgelsen bragte meget godt med sig, da de ud fra videnskabelig forskning fandt frem til, hvordan Aeron-stolen bedst muligt kan understøtte kroppens ledsystemer, hvad end det er ryggen, bækkenet, knæ eller ankler, i alle gængse positioner. Derfor går design og ergonomi hånd i hånd, når det kommer til Aeron.

Fokus på grønne materialer
Siden dag 1 har Herman Miller haft fokus på bæredygtighed og innovativt genbrug af materialer til Aeron-kontorstolen. En kunst, som vi her hos Creativ også stolt holder i hævd med vores upcycling af kontormøbler. Selve stolen er lavet af 50 procent genbrugsmateriale, og 94% af kontorstolens dele er genanvendelige med en hel masse levetid i sig. Derfor kan du trygt købe en refurbished Aeron, da du fortsat vil få glæden af den samme kvalitet og design, som du ville gøre med en nykøbt dublet. Herman Miller har ikke stoppet med at fornye sig i bæredygtighedens fortegn, da en del af genbrugsmaterialet, som stolene er lavet af, stammer i nyere tid fra plastik, der typisk er fanget, da det var på vej til at blive havplast. Baseret på deres årsomsætning redder dette 150 tons plastik fra økosystemet hvert år. Du kan læse mere om, hvordan de indsamler og bruger denne type plastik her. Med erhvervelsen af en Aeron kan du derfor komme hjem med en stilfuld og komfortabel kontorstol med en god samvittighed.

Funktionalitet
Vi mennesker kommer jo i alle former og afstøbninger. For at kunne tilpasse sig brugerens krop og derved opnå den bedste komfort og ergonomi finder man en masse justeringsmuligheder på stolen, så du kan indstille den lige efter dit behov. Der findes håndtag og håndhjul, du kan indstille din komfort efter. Blandt andet er der hæve- og sænkemuligheder af stolen såvel som tiltningsmuligheder af ryglænet og sædet. Bagpå ryglænet finder du også en bred lændestøtteblok, der kan justeres til at passe til din rygrads bue. Det kan muligvis virke intimiderende, at der er så mange dingenoter påsat på stolen, og det kan være svært at vide intuitivt, hvad hvert håndtag gør. Dette skal dog ikke afskrække dig, da Herman Miller har udformet en kort og letforståelig guide til, hvordan du indstiller din stol, så du på ingen tid kan læne dig tilbage og nyde en siddeoplevelse, din krop vil takke dig for.
<-- Tilbage