Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opretholde en funktionel side. Du kan læse mere om vores cookies her.

Bæredygtige kontormøbler Ring på 43 99 32 32 Skriv til creativ@creativ.dk Besøg vores showroom Cookies- og privatlivspolitik
Dine indkøb00,00 DKK

0

Sådan vælger du den rette tavle

Tavler er en af de mest essentielle værktøjer for et kontor at have. Det har alle dage været et fortræffeligt værktøj til at kunne samarbejde, hvor man ved brug af tavlen kan dele og gemme værdifulde noter og illustrationer iblandt hinanden.

Hvordan ville geniale tankeøvelser såsom brainstorms overhovedet været blevet opfundet og etableret i så mange kontekster, hvis man ikke kunne samle alle input på én stor plade, hvor alle kan følge med i processen? Selv i denne digitale tidsalder har tavler klaret tidens tand, da tavler og whiteboards fortsat yder funktioner, der ikke kan erstattes med samme virkning via digitale værktøjer.

Tavlen som redskab fungerer samtidig som en ressourcefattig og grøn måde at få delt viden og opbevaret viden, der er parat til deling, på. Her hos Creativ.dk, hvor vi holder grønneværdier i hævd, har vi sågar forsøgt at gøre det endnu mere miljøvenligt at få opfyldt sine tavlebehov, da vi har refurbished (også kaldt upcyclede) tavler og whiteboards klar til hver en lejlighed.

Har du brug for at finde ud af, hvordan du vælger den rette tavle, kan du her få nogle få nogle gode råd med på vejen til, hvad du skal have in mente, når du skal have en ny tavle eller whiteboard.

Formål
For at finde frem til den rette tavle er det værd at spørge sig selv, hvilken funktion tavlen skal tjene. Skal det være et personlig whiteboard, hvor du kan skrive dine daglige gøremål og målsætninger, eller er det en tavle til et konferencerum eller mødelokale, der skal understøtte samarbejdet, der foregår i disse rum? Har du brug for en magnetisk overflade til at hænge remedier såsom skriveredskaber, tavlehvisker eller har du mere brug for en opslagstavle, der kan hænges vigtige beskeder op på? Skal den være på hjul eller fastmonteres til en væg? Ved at finde frem til hvilken brugskontekst tavlen skal tjene, vil det hjælpe dig med at finde frem til andre tavlekriterier såsom størrelse, overflade og design.

Størrelse
Når det kommer til størrelse, har rummets størrelse meget at sige. Hvis whiteboardet skal monteres på væggen, gør man klogt i at måle væggen for at få en fornemmelse for, hvilken størrelse der ville være passende. Hvis det skal være en stående tavle med dertilhørende stativ, må man overveje, hvilken plads rummet muliggør. Heldigvis fås disse både i en kompakt vertikal tavle eller som en brede horisontal tavle. Disse slags tavlers mobilitet medfører visse fordele, der også er værd at have til eftertanke, da de kan flyttes fra rum til rum alt efter behov.

Overflade
Vi har allerede nævnt visse af de forskellige overflader, som en tavle kan have, hvor den klare skelnen ligger mellem, om man har brug for en opslagstavle eller en tavle, der er skrivebar. Herved vil vi dog fokusere i større grad på dem, man kan skrive på, da overfladetypen kan være sigende for holdbarheden. De laves ofte i glas eller emaljeret overflader, som er en hård og tynd glasmasse eller af malet stål. Derudover er der flipovertavler, hvor man kan tilkoble papirark, man kan bladre i. Fælles for glas- og stålpladerne er, at man kan skrive på dem, og at de kan fås i magnetiske udgaver.

Glasbaseret overflader er særdeles holdbare, og de har ikke let ved at få ridser. Den glatte overflade giver dig et fordelagtigt kanvas, hvor du både kan skrive og tegne på, uden der efterlades pletter eller reminiscensbogstaver fra tidligere brug ved retmæssig brug af den.

Når du tænker på et typisk whiteboard, hvor man kan skrive med og hviske tuschstreger ud, forestiller du dig formentlig en ståltavle med en malet overflade. Disse overflader holder ikke typisk ikke lige så lang tid som glasoverflader, men med den rette rengøring kan en tavle med denne overflade tjene en i årevis.

Hvis du indtænker formål, størrelse, hvorvidt den skal være en skrivebar, opslags- eller flipovertavle og overflade type har du et godt udgangspunkt til at finde frem til, hvad den rette tavle er for dig. Her hos Creativ.dk har vi et bred sortiment af tavler i et væld af forskellige størrelser og muligheder. Du skal være velkommen til at kigge forbi vores fysiske showroom for at se tavlerne i levende live, hvor vi hjertens gerne hjælper dig yderligere med at finde den rette tavle til dig. Ellers kan du se dem via vores webshop, hvor vi også har alt, hvad hjertet begærer af møbler til kontoret og hjemmet.


<-- Tilbage