Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opretholde en funktionel side. Du kan læse mere om vores cookies her.

Bæredygtige kontormøbler Ring på 43 99 32 32 Skriv til creativ@creativ.dk Besøg vores showroom Cookies- og privatlivspolitik
Dine indkøb00,00 DKK

0

Kontormøbler i topkvalitet fra Herman Miller

På denne side finder du vores udvalg af produkter fra Herman Miller. Herman Miller er en prisvindende, amerikansk møbelproducent, der har opbygget en stor kundeloyalitet og et glimrende omdømme som følge af deres mange prisvindende møbler og møbel-serier. Herman Miller kontorstole anses af mange for at være blandt de ypperste på markedet, og Herman Millers Aeron-serie er i særdeleshed velkendt. Aeron er nemlig blevet kaldt for Amerikas bedst sælgende stol i 2010, og den har vundet adskillige priser for sit fremragende design. Den er desuden en del af Museum of Modern Art's permanente udstilling.

Rul ned for at se vores udvalg af Herman Miller møbler

  
   

Herman Miller - Aeron B - Komplet ryg (Grå)

Herman Miller Aeron komplet ryg til Model B, Classic i Titanium Pellicle Quartz, Smoke.Varen er ny
Aeron B komplet Ryg fra Herman Miller.
3.995,00DKKinkl. moms

Herman Miller - Aeron B - Kontorstol (Grå)

Flot og elegant kontorstol fra Herman miller i grå.Varen er brugt
Fra Herman Miller får du her Aeron b, som er et blandt mange kvalitetsprodukter i vores udvalg af kontorstole.
Vejl. pris13.620,00DKK
4.995,00DKKinkl. moms

Herman Miller - Aeron B - Kontorstol Med Armlæn (Grå)

Herman Miller Aeron kontorstol, Model B, Classic i Titanium Pellicle Quartz, Smoke med armlæn.Varen er brugt
Flot ergonomisk designer kontorstol fra Herman Miller i høj kvalitet. "Refurbished"
Vejl. pris18.260,00DKK
6.995,00DKKinkl. moms
  
   

Herman Miller - en hjørnesten blandt møbelproducenter

Herman Miller, Inc. blev stiftet i 1905 under navnet Star Furniture Co. i den amerikanske delstat Michigan. I 1923 købte virksomhedens direktør, Dirk De Pree, sammen med hans svigerfar, Herman Miller, en aktiemajoritet i virksomheden, og den blev efterfølgende omdøbt til Herman Miller Furniture Company. Frem til den store depression producerede virksomheden primært traditionelle træmøbler, men som følge af recessionen var virksomheden nødsaget til at udvide deres produktportefølje for at vinde større andele af et marked, der langsomt skrumpede. I 1933 lancerede Herman Miller derfor en serie af moderne møbler, som blev udstillet på Chicagos Century of Progress udstilling. Herefter vendte forretningen for alvor, og i 1941 åbnede Herman Miller showrooms til deres møbler i både Chicago og New York. Fra efterkrigstiden og frem til nu har Herman Miller designet og produceret et væld af velkendte møbler, og Herman Millers navn er blevet synonymt med både kvalitet og eksklusivitet inden for møbelbranchen, både hvad angår kontormøbler og hjemmemøbler. CNN Money rangerede i 2011 Herman Miller som den andenmest beundrede virksomhed i møbelbranchen, og Herman Miller blev tildelt førstepladsen inden for konkurrenceparametre som for eksempel innovation, medarbejderstyring, brug af virksomhedsaktiver, socialt ansvar og produkt- og servicekvalitet.


Et uddrag af velkendte Herman Miller møbler

Ergon 3, Aeron, Embody og mange flere er alle Herman Miller kontorstole, der på ivrigste vis er blevet omfavnet af markedet. Herman Miller var med lanceringen af mange af disse stole pionerer inden for deres branche, og Ergon-stolen var for eksempel den første kontorstol, der blev produceret i tandem med ergonomisk forskning, og dens to efterfølgende generationer har holdt denne fortid i hævd. Den originale designer, Bill Stumpf, udførte formel forskning inden for siddeergonomi sammen med specialister i ortopædi og vaskulær medicin, og i 1974 blev han tilbudt en designkontrakt af Herman Miller, som ønskede at anvende hans forskning til at producere en kontorstol, der værnede om brugerens sundhed. Kontorstolen var en stor succes, og Stumpf blev i højere grad en del af virksomheden. Han designede senere hen både Herman Millers Aeron- og Equa-modeller. Aeron-kontorstolen er formentlig én af Herman Millers allermest kendte kontorstole, og det er den med rette. Stolen har nemlig vundet adskillige priser, og den er hyldet blandt mange eksperter og garvede brugere, da dens mesh/trådnet design giver en komfort, der uden videre tilpasses enhver bruger.


Herman Miller er en grøn foregangsvirksomhed

Herman Miller lancerede i 2004 deres bæredygtighedsinitiativ under navnet ''Perfect Vision''. Dette uhyre brede initiativ har forpligtet virksomheden til nogle meget ambitiøse klima- og miljømæssige mål, som skal være opnået i 2020. Målene indebærer blandt andet et totalt nulforbrug af åbne lossepladser, nulproduktion af farligt affald, nuludledning af farlige gasser og nuludledning af produktionsspildevand. Herudover har Herman Miller også forpligtet sig til at dække 100% af deres strømforbrug med bæredygtige energikilder. 10 år senere, i 2014, havde Herman Miller i store træk opnået disse mål. Virksomhedens klimaaftryk var på blot et årti blevet reduceret med 91%, og Herman Miller havde fået 100% af deres strømforbrug dækket af bæredygtige energikilder i over 3 år. 

Som følge af den hastighed med hvilken Herman Miller var i stand til at omstille sig, har virksomheden fra 2013 udvidet deres bæredygtighedsstrategi under navnet Earthright. Med denne strategi, som skal realiseres i 2023, vil Herman Miller fokusere på at reducere deres forbrug, nu hvor forbruget er dækket af bæredygtige veje. Målene inkluderer blandt andet totalt nulspild, en 50% reduktion i vandforbruget, en 50% reduktion i energiintensiteten, og en tilbagetagning af 125.000 tons produkter om året, i stil med det pantsystem vi for eksempel har i Danmark.


Derfor bør du vælge Herman Miller til dit kontor

Som nævnt ovenfor er Herman Miller en pionér inden for kontormøblering, både hvad angår design, men også ergonomi. Derfor kan du vide dig sikker på, at du får gennemtestede, velpræsterende møbler, når du køber Herman Miller møbler. Som følge af Herman Millers bæredygtighedsstrategi støtter du også en uhyre ambitiøs grøn virksomhed, når du køber Herman Miller møbler, og dette er kun endnu mere væsentligt, hvis du ønsker at gøre klimaet en tjeneste.