Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opretholde en funktionel side. Du kan læse mere om vores cookies her.

Bæredygtige kontormøbler Ring på 43 99 32 32 Skriv til creativ@creativ.dk Besøg vores showroom Cookies- og privatlivspolitik
Dine indkøb00,00 DKK

0

Alverdens hvidevarer til skarpe priser


Hvis du leder efter hvidevarer i topkvalitet til skarpe priser, er du kommet til det rette sted. Her hos Creativ.dk er vi nemlig i fuld gang med at udvide vores i forvejen brede produktportefølje til at blive endnu større. Dette gør vi i første omgang med vores to nye produktkategorier frysere og køleskabe. Du kan derfor nu gå på opdagelse i det allerede omfattende produktsortiment, men du må love os at komme tilbage, da vores sortiment indenfor hvidevarer løbende vil fortsætte med at vokse.
 

Forside » Hvidevarer

Produkter som du vil kunne finde i fryser-kategorien...

I vores fryser-kategori vil du bl.a. kunne finde tøndefrysere, der er små kompakte frysere, som er lette at flytte rundt på, og de fungerer fremragende til at booste lysten til at foretage impulskøb. Du vil også kunne finde opretstående displayfrysere, som er nogle større og mere robuste frysere, hvis styrke er at få varer til at fremstå pæne og præsentable.

Vi stopper dog ikke her. Du vil nemlig også kunne finde frysebokse, som er designet med henblik på primært opbevaring. Det er således ikke nødvendigvis æstetikken, der er i fokus. Det er i højere grad funktionen, og dette i meget høj grad. Udover frysebokse vil du også kunne finde isfrysere med glaslåg, og her kan man vidst godt sige, at den føromtalte æstetik smelter sammen med funktionen. Glaslåget giver i hvert fald fryserne et andet udtryk, som er meget kærkomment, når formålet ikke blot er opbevaring.

Det næste du kan møde i vores fryser-kategori er isterningmaskiner, som jo bare er uundværlige, når den perfekte drink skal langes over disken. Men, før du kommer til disken, har du med stor sandsynlighed taget dine varer ned fra en af hylderne i vores multideck frysere, som skaber de bedste rammer for optimal udnyttelse af butiksarealet.

Og nu vi alligevel er ved den disk, så kan du passende kigge på alle de mange smagsvarianter gennem en af vores fine isdiske, hvis ypperste formål er at få isene til at se lækre og indbydende ud. Men, er du ikke til en gammeldags isvaffel med tre kugler, er du også meget velkommen til at snuppe en pakke med sodavandsis fra en af vores mange forskellige typer supermarkedsfrysere.

Hvis dette heller ikke frister dig, er vi sikre på, at de produkterne som vi har valgt at placere i vores display-frysere som bordmodeller vil kunne være noget for dig i stedet. Og når du så har fået købt alt for mange af disse produkter, så står vi klar med en masse lagerfryseskabe, således at du har et sted at opbevare det hele.

Produkter som du vil kunne finde i køleskabs-kategorien...

I vores køleskabs-kategori er der nogle produktkategorier, der minder om dem, som vi så i frysekategorien. Det eneste vi har ændret på i nogle tilfælde er faktisk temperaturen. Men, lad os alligevel få et overblik over produkterne.

Her vil du bl.a. kunne finde backbarer -og fustagekølere, der er designet med henblik på at passe under enhver bardisk, hvad end det er til restauranter, hoteller eller sågar værtshuse vil vores backbarer -og fustagekølere passe ind. En anden produkttype som du vil kunne finde er vores displaykølere, som skaber mulighed for, at kunderne i butikken kan hente en sodavand direkte fra køl, hvis den skal drikkes på farten. Disse kan fås i varierende størrelse med henholdsvis 1, 2 eller 3 døre.

Den næste produkttype er netop et eksempel på et produkt, hvor vi set udefra blot har ændret på temperaturen. Vores tøndekølere har således de samme gode egenskaber som vores tøndefrysere har. Forskellen er blot, at i stedet for is, så giver det bedre mening at sælge kolde drikkevarer fra den. Den samme historie gør sig også gældende ift. kummekølere. Disse er bygget op efter samme design som vores frysebokse, men også her har vi justeret lidt på teknikken, og dermed altså også den mulige temperatur.

Vi indrømmer gerne, at vores kummekølere måske ikke er de mest ”fancy” i hele verden. Det er der dog en særlig grund til. Disse anvendes for det meste kun til opbevaring, og derfor er det i højere grad funktionen, som er det vigtige. En produkttype hvor dette er anderledes er til gengæld vores kølediske og køleøer. Her er der således kælet for detaljerne, da disse er en vigtig del af at sælge varen.

Hvis du har været på hotel for nylig, er vi ikke i tvivl om, at du med stor sandsynlighed er stødt på en minibar på dit værelse. Hotelgæster har efterhånden en forventning om at kunne gå i minibaren på deres eget værelse, og derfor er minibarer naturligvis også en del af Creativ.dk’s produktsortiment. En anden produkttype som ligeledes er i vores produktsortiment er impulskøbs-reoler, og vi kunne da ikke være mere glade for navnet, da det beskriver præcis det, som de er tiltænkt. Hverken mere eller mindre.

På vores rundtur i kølebranchens mange produkttyper er vi nu nået til kølemontrer. Disse kender du formentlig også allerede fra dine besøg hos bageren, cafeer eller supermarkedskiosker. Og nu hvor vi er ved supermarkeder, kan vi afsløre at vi ligeledes forhandler diverse supermarkedskølere, og som du formentlig ved, er det de smarte, der kan skifte mellem køl og frys med et enkelt tryk på en knap.

Vi lover dig. Vi er ved at være ved vejens ende. Vi skal dog også huske at fortælle dig, at du også kan få de smarte mersalgs-skabende displayfrysere som bordmodeller i køleversion. Du kan altså med andre ord også købe displaykølere som bordmodeller. Mens, at du selvfølgelig på samme måde kan få lagerkøleskabe, som du kender det med vores lagerfryseskabe. Samme lækre design. Nemt og enkelt.

Vi slutter rundturen af med to produkttyper i hver sin boldgade, kan man vidst godt sige. Vi forhandler nemlig et stort udvalg af både eksklusive og prisvenlige vinkøleskabe. Hvis vinen er i topklasse skal den selvfølgelig også opbevares derefter. Og som vi proklamerede, slutter vi af i en lidt anden boldgade set i relation til rødvin, hvidvin og champagne. Vi tilbyder nemlig også moderne affaldskølere til virksomheder, professionelle køkkener og supermarkeder. Nye krav til genanvendelse lurer forude, og dette kan du således også få hjælp til at finde en løsning på hos Creativ.dk.